Chiafrø – et nyt spændende kosttilskud

Der er stadig en del af os der ikke har hørt om Chiafrø. Dette er på trods af at Chia frø er et af de mest sælgende produkter inden for helsekost og kosttilskud. Men hvorfor er det blevet så populært inden for de senere år, og hvad er det lige som er så specielt ved disse små frø?
Lad os starte med at se på hvad det enligt er for noget. Chiafrø, er kort sagt frø fra planten Chia. En plante som man finder naturligt i flere syd Amerikanske lande, hvor den i stor stil bliver brugt som et tilskud til flere forskellige retter. Spørgsmålet er om Chia, er ved at blive det nye Kreatin. I husker sikkert alle hvor populært kreatinpulver var for blot 10 år siden, her skulle alle der trænede tage et tilskud at kreatin for at få det optimale ud af træningen. Eller 5 år før det, hvor alle snakkede om Q10 som det helt store. Her i 2015, er det nye buzzword inden for helse alså Chiafrø, men hvilke fordele er det.

Undersøgelse af selve de små frø, viser af de her et rigtigt højt indhold af Omega-3 fedtsyrer, det vil sige de gode fedtsyre som er sunde for kroppen at spise. Faktisk er indholdet omtrent lige så højt som i hørfrø, man ellers ofte betragter som en af de bedste kilder til Omega-3. Så er man ikke så meget til fed fisk som Laks eller Sardiner, så kan chiafrøene være en oplagt mulighed til at få en stor del af sit omega-3 behov dækket.

Undersøgelserne viste også at frøene indeholder masser af mineraler som fosfor og kalcium, men de har også et højt niveau af kostfibre, som er godt for ens fordøjelse. På grund af dette høje indhold i kostfibre, deres evne til at suge væske og den specielle sammensætning i chiafrøene, så kan de være med til at undgå store stigninger i ens blodsukker, hvilet jo er ret godt for folk med insulin resistens eller sukkersyge.

Hvis man dyrker meget træning eller ikke spiser kød,æg, mælk, så kan man også have glæde af disse chia frø. De har nemlig også et ret højt indhold af protein. Som veganer, kan det jo ofte være ret svært at få nok proteiner, og her kan man med fordel spise chiafrø, og dermed for dækket en del af sit protein behov.

Umiddelbart ligner det jo faktisk et super frø, som virkelig kan gøre en forskel for ens helbred. Men hvordan er effekten i praktisk. Desværre er der endnu ikke lavet alt for mange forsøg der direkte beviser dette. Men hvis man selv laver lidt research over hvad folk som har prøvet det skriver, så lyder det faktisk temmelig positivt. Mange har efter blot 3-4 uger med disse frø, opnået flere positive effekter, f.eks. er de blevet mere friske, sluppet af med forskellige typer af maveproblemer eller fået et bedre blodtryk. Så måske skulle man selv overveje at prøve at spise lidt flere chiafrø, og selv mærke om de har en effekt på ens helbred? Jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve.

Kilde:
med24.dk
Total-sundhed.dk – Chia frø

Chia frø er det ultimative inden for sundhed